tag:blogger.com,1999:blog-44286879798755666562024-03-08T16:16:38.984-08:00Anette Nørgaard's blogDenne blog er oprettet og kan forhåbentlig skabe lidt mere opmærksomhed og debat udfra en IT-kvindens synspunkterNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.comBlogger25125tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-68478390199910957122013-09-04T14:10:00.000-07:002013-09-04T14:10:20.692-07:00Sådan kommer du videre...Et kapitel lukkes. Du er sagt op eller har selv sagt op pga rigtig dårlig karma i dit job, dit liv og karriere.<br />
Ihvertfald er det sagt på en pæn måde at du i virkeligheden blev valgt fra eller selv valgte at komme videre....<br />
<br />
Reaktionen kan være lettelse men også total tristhed og tomhed. Jeg har haft mange skønne kolleger, som besad de bedste skills og de dejligste personligheder, men som af mange andre årsager valgte nye græsgange. Her er det så nemt at ønske tillykke. Det er eget valg.<br />
<br />
Desværre er der også en del, der ligesom får sparket - ikke af årsager der ligefrem er totalt synlige, men af og til sammensættes en værdi på en måde der ikke altid er umidelbar og slet ikke logisk.<br />
For udenforståender er det svært at sætte sig ind. Hvad gik galt. Var der ikke kemi, kompetence mangel, nedskæring eller andre årsager der nødvendiggør en sådan handling. Jeg har lært at jeg ikke skal dømme hverken personen eller virksomheden udfra denne handling. <br />
<br />
I de situationer er det rigtigt svært at sige farvel medmindre man mærker en lettelse hos eks-kollegaen. Er det personer man kun kender udefra set kan det være endnu sværere at forstå og er det en selv er det da lige til rendestenen.<br />
<br />
Jeg har prøvet alle tre situationer og måske er jeg blot en af de der små amøber der bare vil overleve no matter what og jo jo jeg har virkelig ultra meget sympati for mine medmennesker, græder ligeså meget som dem, når de havner i en ulykkelig situation, men på et tidspunkt må jeg stoppe og sige nu må du videre.<br />
<br />
Da jeg selv valgte at gå fra mit elskede firma i tidernes morgen var jeg bund ulykkelig. Jeg vidste at det kunne gå begge veje 50/50 - rendestenen eller succes. Jeg valgte det sidste .. for jeg fortjente det (syntes jeg havde givet afkald på nok) og med den indstilling var jeg parat til at erobre verden. Jeg følte at det var en gave at jeg skulle videre og jeg så tilbage på min tid med stolthed. Tænk at jeg havde udrettet så meget, fået så meget erfaring, lært så mange fantastiske mennesker at kende, så mange muligheder....jamen det var sgu svært at være trist og som bekendt så går tingene nemmere, når man er glad.<br />
<br />
Nu er jeg øjenvidne til mange andre situationer, hvor stærke personer er blevet bedt om at finde nye græsgange og jeg finder det næsten træls - sådan på godt jysk hvis der skal gå for lang tid før personerne kommer videre med deres liv og bliver ved med at dyrke det gamle som en fjende. Det er utrolig synd og spild af energi.<br />
<br />
Hvordan kommer man videre.....svaret er egentlig ligetil. Vær stolt af det du har udrettet. Brug det i din reference i dit eget hoved og eksternt. Altid er man blevet nogle erfaringer rigere. Altid har man haft nogle gode oplevelser som har beriget livet og måske kompetencerne. Altid har man stiftet nye bekendtskaber og nogle vil bevares hvis man da ønsker det.<br />
Drop "Find fem Fejl" metoden......det er kun hamreslag i dit eget hoved. Alt det der var dårligt fortæller jo bare at du var så dum, at du ikke kunne ændre tingene, havde magten til det eller at du fandt dig i det eller at du slet ikke opdagede det før bagefter og øhhh hvad var det så der var dårligt.....<br />
Drop bitterheden....Du har haft et fantastisk job og gode kolleger. Værdsæt dem og tal pænt om arbejdspladsen....dine søde, gode, kloge eks kolleger fortjener det.<br />
De har været med til at forme dig til den du er. Givet dig de ekstra erfaringer på godt og ondt. Nye muligheder viser sig.<br />
<br />
<br />
Mvh<br />
Anette NørgaardNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-90088544172294982902013-01-29T14:26:00.002-08:002013-01-29T14:47:14.279-08:00Jeg er her skam endnu :-)Nøøj hvor er det lang tid siden jeg har haft "tid" til at skrive et par linier. I mine tanker, drømme og timer i bilen er der blevet skrevet mange indlæg.<br />
<br />
Den der tankeoverførsels teknik til papir ville blive overbelastet hvis alle mine indlæg skulle nedfældes :-)
Sjovt nok skyldes den manglende indlægskriven travlhed, hvilket brugt ord - det er nok nærmere travlhed som i prioritering. Og netop det er en af de største syndere i vores liv.<br />
<a name='more'></a><br />
<br />
Prioritering af vores tid og vores idealer. Hvad er det der er vigtigt?<br />
Er det at huset er ryddet og skinnende inden jeg forlader huset om morgenen for at komme hjem til børn, liv og opgaver jeg har planlagt (eller ikke) for resten af dagen.<br />
Er det at have en tom indboks? som lynhurtig fyldes op igen.<br />
Er det at der intet snavset vasketøj ligger og flyder og alt er lagt sammen og pænt placeret i skabe/skuffer.
Er det at organisere en pokkers masse med/for børnene
osv
osv......<br />
<br />
For pokker da hvor kan jeg godt forstå der er nogle der får stress i definitionen af ikke at føle at man slår til. Hvad er mit hemmelige våben? - Hvordan kan jeg være på, online, afsted til mange ting, have 3 dejlige børn, et skønt hus og alligevel føle at jeg er i nuet. Lever og har en god samvittighed med de ting jeg gør.
---<br />
<br />
Prioritering ---
Hvad er vigtigst for mig, hvad kan vente, hvad betyder mest... og her adskiller vi mennesker os naturligvis fra hinanden. For mig er det vigtigste helt klart at jeg har en balance i livet, at jeg ikke vrider hjertet om på mig selv ved at svigte mine børn, når de har brug for det, at jeg kan hjælpe min familie og mine nære venner, at jeg opfylder mit job tilfredsstillende (og måske mere end det)... men især her er jeg nødt til at træde et skridt tilbage og se på hvad der egentlig betyder noget.<br />
<br />
Jobbet kan nemt sluge én især hvis man som jeg er totalt passioneret omkring det. Men jeg er ikke bange for at sige fra, ikke bange for at sige at min forventede tidsplan skrider og udsætte ting der reelt kan vente. Igen en benhård prioritering og her er det vigtigt at være opmærksompå at ikke alle ting er vigtige bare fordi andre har sagt det :-) De fleste deadlines sættes uden at kende omfanget af opgaven totalt og uden at det nødvendigvis ikke kan flyttes om nødvendigt.<br />
<br />
Og selvfølgelig kan man ikke alt og lige nøjagtig på dette punkt er jeg på vippen til at kalde os for mere og mere egoistiske.<br />
Vi har så travlt med at "JEG" skal have det godt, dyrke mit ego, lærer noget, være i form, være social at det er lige før der slet ikke er plads til faktisk at være i nuet.<br />
<br />
Jeg besluttede kort og godt at i 2013 skulle jeg finde lidt mere balance lige netop der så der iår gerne må komme lidt "JEG" ind i billedet - men det er også kun muligt fordi jeg netop tilvælger det og ikke fordi jeg lægger oveni.
Det handler om at bruge de muligheder der er og ikke leve efter de begrænsninger vi sætter for os selv.<br />
<br />
Velkommen til "mit" 2013 :-)<br />
Anette
Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-16645192610305190502012-08-11T07:38:00.001-07:002012-08-11T07:38:19.106-07:00Singlemor, sommerferie, karriererSommerferien er for mit vedkommende fastlagt på forhånd og det gælder stort set alle feriedage efterhånden (=lukkedage i institutioner). Dejlig nemt :-)
Som fraskilt hvor børnene gerne tilbringer sommerferie hos begge parter er det ligesom nødtvunget til at være nogenlunde fastlagt hvilke uger der er de udvalgte til ferier. Det gør til gengæld også at det er umådeligt svært at ændre, for "sommerhuset" skal jo bookes i god tid og at have børnene ubetinget i 3 uger er et privilegium som skal værnes om.
Forhåbenlig uden at lyde gammelklog (ihvertfald ikke det første)...så skal vi jo være i nuet og være glad for de timer vi har med vores børn.
Ferier er skønne og nødvendige men jeg tror faktisk det er første gang i år hvor jeg slappede totalt af (næsten). Hvor jeg ikke hang over mail og fandt det nødvendigt at svare og det leder mig hen til titlen på denne blog: Kan man have et karriere job samtidig med at man er mor på fuld tid og værdsætter tiden med børnene.
Samtlige holdninger og skriv siger jo at der skal flere kvinder ind i lederstillinger og bestyrelser, det mange definerer som karriere stillinger.
Jeg er slet ikke i tvivl om kompetencer. Selvfølgelig har kvinderne det, der skal til, men jeg tror helt klart, at det har en afgørende rolle hvormeget man er i stand til at overbevise sig selv om er okay at være væk fra sine børn og mand/kæreste om det er inde i billedet. Hvor meget samvittigheden, hvis man er gået for meget på kompromis, tærer på én.
Jeg kan kun sige at jeg endnu ikke er stødt ind i et arbejde hverken selv eller hos andre, hvor det ikke er en konflikt.
Selv sommerferien kan virke stressende. Husk at holde fri - ja tak - og kom tilbage til et workload der er større end stor og en to-do-liste, som vil kræve flere ekstratimer end normalt. Jo ferier er godt - hvis man til stadighed husker hvad der er vigtigt.
Vi vil jo gerne det hele, men det kan vi ikke. Vi er nødt til at sige nej til noget. Er det arbejdsrelateret har man mange steder på forhånd afskåret sig muligheden for at stige i graderne og er det på hjemmefronten, skal man virkelig have en stærk psyke for ikke at få så dårlig samvittighed at det også går udover hjemmelivet og stress og andet kommer ind i billedet.
Jeg ved også at med holdning kommer man langt. Jeg klager bestemt ikke over arbejdet og er nået dertil hvor jeg godt kan skelne mellem værdier, men det giver stadig stof til eftertanke - om vi reelt tager fat i rodens kerne når vi taler karriere/kvinder/familier.
Glæder mig til nye udfordringer her efter en dejlig sommer.
Med venlig hilsen
AnetteNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-88768271564795628472012-06-29T15:17:00.001-07:002012-06-29T15:17:07.576-07:00Ferie - total pressSå er det ferietid.
OG uanset hvilken virksomhed man er ansat i vil der altid være et vist pres på at få afsluttet en masse inden ferien starter.
Dette år er ingen undtagelse og nu sidder jeg her lige før ferien starter og skal egentlig oplade energi for at holde ferie. Det er sådan lidt omvendt og tankerne går i retning af at det er komplet skørt.
En god ven fortalte at den danske kultur er så fokuseret på årstider, sæson'er og deadlines at det stresser unødigt. I andre lande, hvor det ikke er så opdelt har man bare et helt år at arbejde med og ikke afbrudt af mange små "deadlines".
Jeg nyder på den ene side de mange små brud men må også tilstå at den sidste periode har været alt andet end nem. Det har været en periode hvor jeg ville ønske vi havde opfundet Harry-potter staven, der kan overføre tanker direkte til skrift. Der har simpelthen ikke været timer nok.
Samtidig med dette pres markerer skoler og institutioner sig med sommerfester og andre forældre-deltag-i-ting-sammen-med-børnene som naturligvis ligger på tidspunkter som man normalt havde til arbejdet.
Jeg tænker bare - vi må kunne gøre dette bedre.
Samme situation opstår hvis man har holdt 100% ferie såsnart man vender tilbage til jobbet. Alt det der nu skal indhentes :-)
Jeg glæder mig nu til ferien og vil for første gang i mange år prøve at være off-line -
Er det overhovedet muligt? - Måske kan jeg ovenikøbet få skrevet et par kapitler i min bog :-)
God ferie til alle
Mvh
AnetteNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-59177568610899704612012-01-22T14:07:00.000-08:002012-01-22T14:22:02.610-08:00Hvorfor blogKender det - alle jer der har børn. Det berømte lille ord HVORFOR som pludselig kan stille en skakmat. Det er jo ikke alt vi ved, men da min 6-årige søn spurgte: "Hvorfor skriver du på computeren" og jeg reelt var ved at skrive et andet blogindlæg, ja så opstod spørgsmålet: Hvorfor blogger vi så vildt meget i disse tider?<br /><br />Vi har et enormt behov for at få fortalt vores holdninger og få dem kommenteret. Facebook er en slag blog, hvor vi i det små indviger andre i hvad vi tænker, gør og interesserer os for. I større indlæg er det lidt selvskrevet at en blog skal fylde mere end et par linier.<br /><br />Det er et overflødigheds horn af tanker, information og løse interesser, som så mange er kloge på. Nogle er så heldige at være begavet med skriveemner eller påstår de er det og får faste "blogspalter" :-) eller også er bloggeren virkelig god til at ramme emner der interesserer læseren. <br /><br />Jeg tænker tit - interessant overskrift. Den må jeg lige læse nærmere og pludselig har jeg ikke bare et indlæg men rigtig mange, jeg gerne vil læse.<br /><br />Det er den nye måde at blive inspireret på istedet for at tale sammen. Dog har det en konsekvens og det er at tiden online bliver længere og længere.<br /><br />Værd at overveje :-)Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-29051730168794454002011-08-17T13:21:00.001-07:002011-08-17T13:50:45.484-07:00at blogge er en kunstartSå længe siden jeg har skrevet på denne blog at jeg næsten havde glemt mit login:-( men det skyldes alene den årsag at jeg blogger som aldrig før på flere sites.
<br />Jobskifte og etablering af ny tilværelse havde selvfølgelig også lidt en årsag og det var netop alt det, der skete der fik mig til at indse at det at blogge faktisk kræver både ro, tid og noget på hjertet - nøjagtigt som kunstnere har det.:-)
<br />
<br />Som selvstændig og udfarende og enlig mor til 3 børn kan man virkelig ikke bare sådan have en karriere, så jeg oplevede faktisk at da jeg skiftede til fast job, mente nogle at jeg 1) ikke længere havde en karriere 2) at det var godt jeg fik et mere alm. job 3) at jeg ihvertfald intet vidste om iværksætteri nu jeg var ansat i et kæmpefirma.
<br />
<br />Tja .. efterrationalisering er jo så at jeg faktisk oplever at jeg er endnu mere engageret nu og bruger rigtig megen tid på alle tider af døgnet til at gøre en forskel. Netop også fordi der ikke længere er så kort vej til alle beslutninger, så de nu skal overvejes lige den ekstra gang. skidt nogle gange men langt de fleste gange temmeligt lærerigt.
<br />Mit job er for en temmelig stor andel omkring iværksættere. At hjælpe dem og skabe success for dem. Det er en fantastisk mulighed også fordi jeg synes det i bund og grund er stolt af det firmaet gør for iværksættere. Derudover giver det mulighed for at lære alle de mange fantastiske iværksættere at kende og ikke mindst alle de øvrige organisationer, der gør noget for iværksættere.
<br />
<br />Jeg er facineret over at der er så mange organisationer og muligheder idag og jeg elsker ligefrem det fremskridt der gør det så meget nemmere for iværksættere at skabe bedre vilkår og sikre succes.
<br />
<br />Der er også rigtig mange bloggere der skriver om emnet og måske også for mange... men igen det er en kunst at ramme den rigtige tangent og gøre det med stil og smag.
<br />Jeg tror på det og fortsætter ufortrødent.
<br />Mvh
<br />Anette - blog kunstner (smil)Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-6072501469761923452011-03-30T14:04:00.000-07:002011-03-30T14:15:07.650-07:00NEJ - vi ønsker ikke ligestilling som i ligesådan stillingJeg forguder de kodefyre og ganske få kvinder der er ligeså nørdet og interesseret i at kaste sig ud i ligegyldig kode og vupti pludselig har udviklet noget helt fantastisk. Et spændende tool, en sjov applikation eller bare et super nyttigt lille fiks..<br />Sådan en lille kodedims gad jeg godt at jeg lige kunne fatte interesse for at kaste mig ud i og jeg har endda et masse idéer til hvad der skal udvikles af mere eller mindre nyttige ting.... men sumasummarum er at den hjerne er jeg ikke født med..<br />Og det er vel ingen hemmelighed at det er de færreste kvinder (undskyld til undtagelserne). <br />Det har intet med intelligens, evner eller andet målbart. Det er blot sådan, vi er "bygget". Se på børnene - vi har endda mulighed for at studere dem tidligere end nogensinde i relation til IT.<br />Min datter og søn sidder lige meget ved skærmen, men det er totalt forskellige interesser, de har ved skærmen. Sønnen surfer rundt vilkårligt, finder interessante ting og taster pludselig løs på en kodestump. Datteren er enten online i social regi eller hun leder efter bestemte ting på nettet - målrettet.<br />Jeg tør godt generaliserer her. Det er hverken nyt eller raketvidenskab, men åbenbart fortsætter vi med at vi skal have udlignet forskellen i jobsene - og ja det skal vi men efter min mening begår vi en fejl hvis vi fastholder at der skal være balance mellem kønene til samme type jobs hvor man forventer enten en mandlig adfærd eller en kvindelig afhængig af om jobbet er typisk mandepræget eller kvindepræget. <br /><br />Forskellene gør os stærke sammen og det er det vi skal udnytte. Studierne skal også tilpasses - "Technical briefings for kvinder".Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-69976623448602800492010-12-08T12:03:00.000-08:002010-12-08T12:12:56.001-08:00Nyt kapitel i mit livKære alle<br /><br />Tja - jeg traf valget at det firma jeg startede ikke var det rigtige for mig og besluttede at søge et job. Iværksætter, selvstændig og total kreativ var det mest naturlige valg for mig at søge job hos Microsoft. Det er ingen hemmelighed at jeg er "faldet" for det firma i de 9-10 år jeg fokuserede meget på Microsoft platformen og kendskabet til organisationen på godt og ondt er rimelig stort.<br /><br />Jeg fik da også en fantastisk modtagelse og følte mig så meget velkommen at det efter et par dage var som om jeg havde været der altid... hvis ikke liiiiige det var for de processer og procedurer, der er, som jeg naturligt nok aldrig har stiftet bekendtskab med. Det er en meget spændende udfordring og iogmed at det er logisk at der skal være visse regelsæt og visse procedurer skal følges i en så stor organisation, så er det faktisk ok.<br /><br />Det bliver spændende at se hvad jeg kan, må og rent faktisk får udført. Ambitionerne er høje og det er altså enormt udviklende personligt. <br /><br />Min pointe med at skrive om dette er faktisk fordi jeg gerne vil aflive myter om at det er skræmmende og enormt dræbende at arbejde i store organisationer - tværtimod vil jeg sige, hvis man altså kan finde den rette balance og det kræver en del menneskelig respekt og forståelse for andre, som jeg tror alle ville have godt af "mindst" en gang i deres liv at have gennemgået.<br /><br />Med venlig hilsen<br />Anette NørgaardNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-78262793915652568452010-10-30T07:15:00.000-07:002010-10-30T07:41:53.679-07:00Power-kvinderDet er fantastisk at blive "voksen" (40+) og opdage alt det alle andre også opdager - nemlig at det er smadderfedt at være "voksen". Besidde erfaringer, sikkerhed, have mere tålmodighed, værdsætte det der betyder noget og at føle sig godt tilpas med sig selv. <br />Længe leve internet og kommunikation. Vores viden kan deles. Vi kan sammen klappe hinanden på skuldrene og siger "vi er ikke fyrre-fed-og færdig".<br /><br />Som Primtime Kvinder (Tak til Pernille Aalund for det initiativ) - beskriver det så flot:<br />"Aldrig før har kvinder i 40'erne, 50'erne, 60'erne og opefter.. været mere sunde, stærke og aktive. Veluddannede og velstillede. Aldrig har en kvindegruppe haft så megen indflydelse i samfundet og så lidt plads i medierne."<br /><br />Og udover at det også er for at sætte fokus på reklameverdenens hang til at have ungdommen som målgruppe primært er det i den grad også på arbejdsmarkedet lidt katastrofalt <br /><br />I mit 2010-total-kaos-år har jeg erfaret at der er så mange super-seje-power-kvinder, der kommer frem i lyset. Ikke bare på arbejdsmarkedet men generelt. Jeg er absolut ikke fortaler for ligestilling udfra lige-antal-pct kvinder som mænd på arbejdspladsen, i bestyrelsesposter og lederstillinger - men det er total tåbeligt at vi i dette årtusinde stadig har diskussionerne.<br />Alle uanset køn bør vurderes udfra kompetencer og hverken udfra køn eller alder for den sags skyld.<br /><br />Hvordan kan det være at det stadig er "stort" at en kvinde bliver direktør, starter eget firma, sidder i en bestyrelse m.m. Som når vi siger til vores børn "ih hvor er du dygtig" - Det føles af og til som om vi er lidt bagud... <br /><br />Så derfor er det fedt der er skabt fokus på power-kvinderne (også dem over 40)så vi kan få skabt en balance i folks bevisthed. Få skabt en udligning omkring kvinder, alder og målgrupper for reklamer og karrierer.<br /><br />med venlig hilsen<br />Anette-power-women 40+Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-61938545333973094212010-10-10T12:28:00.000-07:002010-10-10T12:46:29.209-07:00Svaret på livet, universet og alt101010 - idag 10. oktober 2010 - er også omskrevet fra binært = 42.<br /><br />Som netop indenfor IT-verdenen især er kendt som svaret på alting. Hvis man ikke ved det allerede bør man søge på "Hitchhikers guide to the Galaxy" eller nemmere er det måske at læse min eksmands klumme i Comon fra idag.:-)<br /><br />Da jeg sluttede min karrierer i Miracle gik jeg med mange tanker om at skabe fremtidens firma, hvor innovation, samarbejde, vækst, HR, let adgang til ressourcer, bevarelse af værdi og fokus --- kunne forenes i et og samme netværk. Konceptet er gennemtænkt til mindste detalje, flere har vurderet det og JA det er muligt og det er meget unikt. Firmaets navn var selvfølgelig Company42....<br />VAR ???<br />Ja for jeg er lidt forud min tid og har skruet ned for hjulets svingninger. Konceptet lever dog videre og færdiggøres til endelig "udbud". Det er vejen for mange mindre og mellemstore firmaer således at de bliver stærkere og kan klare konkurrencen fra både ind- og udland, samtidig med at de kan gøre det de er bedst til og bevare den kultur og værdi der har tiltrukket de kompetente medarbejdere de har. Vækst behøver ikke nødvendigvis betyde "antal" ansatte i samme firma.<br /><br />Samtidig har jeg brugt 42 dage på at finde ud af at jeg ikke skal fortsætte i det firma jeg startede 1/7 og håber at jeg indenfor de kommende 42 dage eller timer finder det rette. :-)Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-62014681929867874172010-10-07T14:27:00.000-07:002010-10-07T14:39:22.042-07:00Kunsten at være ærligkære alle<br /><br />Hvem har ikke hørt sætningen "Vær tro mod dig selv" - (tak Uffe for reminding). Men ja vel skal vi være ærlige og gøre det vi kan og føler er rigtigt ellers tror jeg simpelthen ikke på at lykken rammer os. <br /><br />Det er facinerende at følge Facebook - masser af total overskud og energi i status. Jeg prøvede faktisk i dag at sende en "GIV mig overskud og energi" status - og jeg tænkte hvem tør mon svare - for vi mennesker er sådan anlagte at vi styrer imod de succesfulde, de overskudsagtige og er selv meget overskudsagtig. <br /><br />Kan man være det altid? Jeg tror godt man kan være glad og lykkelig men af og til har alle med respekt for sig selv og omgivelser behov for opladning.<br /><br />Lad mig være ærlig: Det havde jeg idag. Var bragt total til tælling - næææ ikke nedbrud i den forstand der hedder "hjælp mig" - men bare: Kobl af, tænk og handl."<br /><br />Det er faktisk min fedeste dag til dato, for jeg var ærlig. <br />Og det at mærke energien komme tilbage med fuld styrke er endnu bedre end at trække på pumperne og bilde sig selv og andre ind at man altid har det "ih og åh så fedt".<br /><br />Nogle gange kan det betale sig at stoppe op og lige se om det man laver, udretter har en fornúftig balance i forhold til den lykke man ønsker.Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-28206555306496092092010-09-21T12:34:00.000-07:002010-09-21T13:09:04.623-07:00Jantelov - neeej velKære alle<br /><br />Tingene sker hurtigt og med en spændende udvikling. Bedst som man tror, at nu flyder tingene i en retning, skifter strømmen. <br />Kan man tillade sig at kaste sig ud i mange ting på én gang og tro på det hele, kan det virkelig lade sig gøre at skabe sig en karriere med en vis portion usikkerhed i kølvandet, eller skal man vælge den sikre vej.<br />En ting er sikkert - jeg har altid troet på det jeg har kastet mig ud i, og blot den energi, der følger med, får det som regel til at lykkes... men i dagens Danmark er vi bare ikke gearet til succes - sådan for alvor. Ihvertfald ikke på den korte bane. <br />Jo når der er enkelte, der lykkes totalt og bliver "noget" - kendt, rig eller berømt af en eller anden grund, så står man i kø for at få lidt berømthed-opmærksomhed - mens alle de skønne mennesker, der har klaret sig virkelig godt, udrettet noget og som har nogle budskaber der er værd at lytte til og bringe frem i offentlighedens lys sjældent får mange positive bemærkninger, hvis de tør sige "ja jeg gjorde det - jeg er god". Uha uha - nej - det gør man ikke. <br />Som nordjyde skal jeg ikke glemme at det sørme ikke var let at få sådanne ord udover læberne. Det sidder da også et eller andet sted inden i mig stadigvæk. Det kan være svært i situationer, hvor man faktisk skal "sælge", det man kan. <br /><br />Et godt råd til alle, der render ind i det, er at finde den gyldne balance. Skarp og ligefrem i det man er god til i rette sammenhæng uden at virke pralende. Og ikke være bange for at bruge ordene: "Jeg er god til...".<br /><br />Min datter kom hjem idag og spurgte om det var blæret at sige, at hun var god til at klatre for det havde hun fået at vide... tænk hvor tidligt dette begynder. Mens børnene er helt små, får de tudet ørene fulde af "hvor er du dygtig" m.m. og pludselig er det blær og pral. <br />Som voksen får man det ikke at vide så direkte men fejler man er der rigtig mange kommentarer a la "hvad sagde jeg" - "nå det tænkte jeg nok du ikke kunne klare".<br /><br />Jeg aner virkelig ikke, hvad det er vi som mennesker vil opnå.<br /><br />En "fejl" kan være en oplevelse - en masse ny inspiration og en process man absolut ikke kunne være kommet videre uden.<br /><br />Fyringer, fejlslagne projekter, sure chefer, "spildte" dage og alt muligt der af flere kan betegnes som fiaskoer må ikke være det der driver vores kommunikation. Vi er da klogere og vi har da lært af tiderne -- ikk?Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-4961914194602165952010-09-01T14:09:00.000-07:002010-09-01T14:28:41.822-07:00Tiden er en værdifuld ressourceKære alle<br />Hvis jeg kunne magi ville jeg opfinde så mange ting, der gjorde det muligt for mig - dels at tømme hjernen for idéer hurtigere end dette "langsomme" tasteri (selvom det er hurtigt nok) - og jeg ville opfinde en metode til transport, så jeg ikke skal hænge i kø nogen steder i bil, tog eller bus og jeg ville opfinde alle mulige måder hvorpå jeg kunne spare tid på "dumme ting".<br /><br />Nå jeg er ikke magiker og jeg kan se "gribbe" sidde og tænke - nææ hun kan ikke klare det, en dag knækker det sammen - og alt muligt "jantelovs-agtigt". <br /><br />I DK er det faktisk heller ikke nemt at være karriere kvinde, have 3 børn (+ bonusbørn)incl fritidsinteresser (som kræver nærvær ofte) , være alenemor og ikke have nogen form for hjælp i huset... Brok? NEJ absolut ikke. Rengøring er den bedste terapi med høj musik og ingen adgang til tasterne. Børnetransport er en suveræn mulighed for at få noget særlig tid med børnene. Man får talt intenst sammen og at være alene har jo de fordele at man bestemmer suverænt selv (smil).... <br />Karrierkvinde eller blot det at have et job der ikke lige ligner et komunalt ansættelsesforhold med de mødetider der nu engang er - Ja det er en kæmpeudfordring.<br /><br />Hvis nogen kan fortælle mig hvordan man kan beslutte lukketid i børnehaver til tidlig fredag eftermiddag for ikke at tale om lukkedage, der giver tvungen ferie til mig også - udfra en betragtning at man sparer samfundet penge, så må de meget gerne. Jo man sparer måske KASSEN BØRNEHAVE udgifter nogle penge - men jeg som arbejdende kvinde har et problem. Jeg skal enten arbejde meget tæt på institutionen eller gå meget tidligt fra arbejdet hvilket medfører mindre arbejdsindsats fra min side= mindre indtjening= færre penge til staten.......<br /><br />Blot et kort eksempel - der er mange andre. Det er som om vi i Danmark ønsker at skabe gode arbejdsvilkår for kvinderne (også) men samtidig sørger for at det ikke rigtigt er muligt, når der er børn indblandet og da slet ikke hvis man er alenemor. <br /><br />Er det ikke tid til lidt forandring og nytænkning?<br />Mvh<br />AnetteNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-59294567502174729982010-08-15T13:15:00.000-07:002010-08-15T13:19:42.315-07:00hjemmesider og blog layoutJeg er ved at oprette hjemmesider til alle mine projekter og blev pludselig helt grebet af opsætningsmulighederne i at sætte denne blog op. De er jo mange og sikke mange spændende opsætninger mere eller mindre vellykket når man "piller" for meget ved dem.<br /><br />Der er ikke lige en fortryd - gå tilbage til forrige opsætning, men så sker der jo også blot lidt fornyelse på blogsiden.<br /><br />Nu ved I hvorfor bloggen har skiftet udseende :-)<br />Mvh<br />Anette (og det sker nok igen)...Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-44400446846936038702010-08-11T12:40:00.000-07:002010-08-11T13:09:21.793-07:00Produkt, Vision og forretningHvor er det overvældende at der er sååå mange mennesker der tør, tænker og/eller overvejer at starte egen forretning. Aldrig før er jeg løbet ind i så mange entusiastiske og fantastiske personligheder. Tør man give og tør man tage chancer vil jeg gerne skrive under på at det kommer tifold igen på mange måder.<br /><br />Jeg søger folk til min forretning, Capernow Projects - (dot)Net udviklere og arkitekter (primært sidstnævnte) til nogle spændende projekter og til at indgå i mit VIP netværk af udviklere. Til Company42 (som jeg skylder at beskrive meget mere) er mange profiler ønsket: Udvalgte profiler, iværksættere der er kommet igang men mangler "kunder", netværk der vil connectes til org., profiler der kan bidrage med viden, erfaring og tilføre virksomheder merværdi (det er jo næsten alle muligheder der her åbnes) osv osv... Og naturligvis medlemmer til organisationen= små/mellemstore IT-leverandører der ønsker at spare tid og penge og holde på deres folk og vigtigst af alt få lov til at bevare sine egne værdier og fokus. Der er et hav af fordele... som jeg naturligvis lægger på den snart kommende hjemmeside.<br /><br />Med en sådan beskrivelse - hvor jeg kunne skrive flere sider om det iøvrigt - hvordan tror I egentlig man modtages af forskellige mennesker, når idéerne fremføres?<br /><br />Der er alle reaktioner:<br />1)Positive - fedt, cool<br />2)lidt skeptiske - held og lykke<br />3)Hvordan forener du tingene? (sådan ligesom - kan du nu det)<br />4)Fokus fokus - hvad er indtjeningen. Hvad hedder produktet<br />5)Findes det ikke i forvejen (svaret er NEJ)<br />6)Wauw.... imponerende. Det bliver stort<br /><br />Hvilket svar er det rigtige = 42 - og klart nr 1+6 - <br />Jeg gør det jo fordi jeg tror på det, fordi jeg ved at det virker, fordi jeg nu vil kæde al min viden sammen og forene det i de to virksomheder. Men nej: Jeg har ikke bare et produkt. I capernow Projects har vi også et produkt men meget mere end det. Vi er stedet hvor der er mulighed for at skabe sin egen succes og være med på en global succes.<br />Folk taler forretning hele tiden - og selvfølgelig skal der være forretning ellers eksisterer vi nok ikke særligt længe medmindre vi har meget gode investorer i baghånden. Men det skal også være sjovt og noget jeg brænder for.<br /><br />Min største lektie (og et råd) har været at jeg skal lytte til de forskellige profiler jeg taler med (især de negative) og lade dem fortælle hvad de mener og hvorfor, måske overikøbet få dem til at sige hvad de har af behov, inden jeg kommer med hele min vision om at redde verdenen... og husk ikke alle er begejstret for nye idéer så man skal absolut ikke lade sig slå ud eller give op. Modstand gør dig bare endnu stærkere og måske en anelse mere klart talende.<br /><br />Indlægget her er for alle jer der gerne vil starte for jer selv. I møder alle holdninger og det er godt at lytte og tage imod råd - men inderst inde er det jeres egen signalværdi der skal tælle. Som min gode veninde citerede idag: "Skab og du skal vinde".<br />Med venlig hilsen<br />Anette NørgaardNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-35241618954640235292010-08-01T13:02:00.001-07:002010-08-03T14:23:16.763-07:00TAK - simpelt og glemtKære alle<br /><br />Ferien er næsten slut og jeg har nu været igang i 2 uger i mit nye firma Capernow Projects. Der er fordele ved at starte når alle andre har ferie - man får ro (smil). Men også til at tænke over ting, der betyder mere og mere.<br />En af de ting jeg er overrasket over er hvor dårlig mange er til at sige TAK. Ikke fordi der skal gå takkesang i alt, men at høste æren for noget andre har haft større indflydelse på, eller glemme dem der har hjulpet til at komme i mål er usmageligt og lavt. <br />Af og til kan det betale sig lige at stoppe op og tænke på hvem der har været der, hjulpet, givet gode idéer man selv kunne bygge videre på og ikke mindst lige huske det lille ord TAK. <br />Det giver stof til eftertanke at opdage hvor hurtigt det lille ord glemmes, når man er sikker på rang stien. Så lad mig slutte denne korte ny-æra af indlæg med et STORT TAK til alle jer fantastiske venner og bekendte jeg har mødt gennem tiden, som støtter og altid er venlig og imødekommende.<br />Vi er født heldige - at vi får alle disse muligheder.<br />Mvh<br />AnetteNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-81534315375040186532010-06-30T15:45:00.000-07:002010-06-30T15:56:27.553-07:001. juli 2010 - nyt firmaHvilken dag idag - (45 min. gammel)... Men det er simpelthen idag at mit nye firma starter. SKÅL!!! Jeg glæder mig vildt meget til at komme rigtigt igang og jeg ved bare at det bliver en kæmpe succes.<br />Capernow Projects A/S er et datterselskab til Capernow, der leverer et super fleksibelt billing system bl.a til mobil og fiber systemer. Opgaverne her er mange og udover at få dette system endnu højere op i skyerne er fokusområdet i Capernow Projects udvikling med de bedste og dygtigste udviklere indenfor Microsoft platformen. (dot)Net, Cloudcomputing og Sharepoint er nøgleordene... og hvordan kan dette lade sig gøre? - Tjo efter en del år i branchen og stor stor kendskab til Microsoft udviklere og Microsoft teknologi fokuserede personer er det ikke så svært at skelne mellem dygtige og mindre dygtige udviklere og Capernow Projects arbejder kun med de bedste af dem.<br /><br />Jeg er således blevet hvirvlet ind i Cloud Computing med MS Redmond, Euro Cloud og andre Cloud grupper og det bliver mega spændende at se hvad det ender med. <br /><br />Der er gået lidt ferie i Danmark lige nu så jeg vender tilbage i starten af august.<br />BTW: Er du blandt de bedste .Net udviklere eller kender nogle er jeg meget interesseret i en snak. Ring eller skriv. <br />God sommerferie til de heldigeNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-79261496283911265692010-06-09T11:19:00.000-07:002010-06-09T11:38:05.607-07:00PACman gå hjemKære alle<br /><br />På min rejse gennem mulighedernes verden er det opløftende at møde så mange gode virksomheder i det område man så fint kalder SME (Small, Medium og Entrepreneur)<br />Så utrolig mange idéer - og ovenikøbet realiseret.<br /><br />Men så er det PAC man kommer og æder de små, mindre og tramper løs på dem der ikke er store nok til at klare sig. Hvornår bliver man PAC man? <br />(I ved ostespillet PACMAN)...<br /><br />Jeg kender ikke svaret men har sat mig for at PAC man ikke skal have lov til at gå uden for sin bane hele tiden. Der er plads til alle og jo før vi i DK indser at det er fedt at hyre firmaer med spidskompetencer ind istedet for at fokusere på Stor, større og størst (alias PACman) jo bedre kan DK markere sig på verdensmarkedet. <br />For det er her den største innovation opstår og realiseres. Det er her de fleste muligheder findes for vækst, beskæftigelse og uddannelse.<br /><br />Det kræver en større uddybning jeg gerne giver og har tænkt mig at føre ud i livet - hvilket jeg skriver meget mere om alle steder lige om snart.<br /><br />PACman er god nok til nogle ting - men det er og bliver et spil, hvor det kun drejer sig om at vinde og måden, resultatet betyder mindre - bare man vinder.<br />Lige en tanke værd!!!<br />Kh<br />AnetteNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-721319807903871062010-05-30T13:41:00.001-07:002010-05-30T13:48:08.859-07:00Input til hvordan finder man de Bedste...Hej <br /><br />Så er jeg ude af Miracle (teknisk set) og har gang i mange andre ting som skal realiseret 1/7 og frem. Det bliver rigtigt spændende og jeg kan faktisk ikke helt forstå at jeg ikke har kastet mig ud i det før nu..:-)<br /><br />Kort skitseret taler vi om:<br />1) Selvstændig konsulent hus pr. 1/7 med mig selv :-) - <br />2) "Fremtidens firma" bestående af mig, et par stykker mere og en fastansat pr. 1/8 -<br />3) V.I.P gruppe af udviklere indenfor MS <br />4) V.I.P gruppe af database orienterede folk indenfor MS<br />5) Guru netværket for SQL server folk (internationalt - SQLserverRoundtable <br />6) Netværket for MS partnere - IAMCP - <br />7) SQLSUG - Sqlserverusergroup<br />8) Cloud Erfagruppe <br />9) Ledernetværk <br /><br />Kan egentlig godt forstå jeg har haft travlt... he he... <br /><br />Men jeg er interesseret i alle der gerne vil være med i 2-8. Selvsagt er det ikke et tag-selv-bord eller åben invitation - men indstillinger på personer I kender der bør være med modtages gerne. Det er jo synd hvis der sidder nogle derude der tilfældigvis ikke er rendt ind i mig eller mit netværk (selvom det skulle synes umuligt - smil)..... Så skriv enten kommentar eller til miranette efterfulgt af @gmail.com<br /><br />Med venlig hilsen<br />AnetteNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-3058837584079098152010-05-28T16:00:00.000-07:002010-05-28T16:13:36.052-07:00Enten er man med eller slet ikkeHej alle<br /><br />Tingene er gået stærkt i den sidste måned. Hver dag bringer nye muligheder med sig og jeg har mødt mange fantastiske beundringsværdige personer. I den grad har jeg oplevet at det er godt at komme ud af den daglige rytme og se verden lidt anderledes. <br />Det er en total vitaminindsprøjtning og jeg kan kun være glad for alle de muligheder der viser sig.<br /><br />Mange overvejelser om mulige jobs da det er det eneste rigtige at komme videre og endelig er konklusionen at jeg må starte for "mig selv" - være selvstændig med alle de usikkerheder det bringer og alle de muligheder det giver. Jeg er klar og glæder mig virkelig over det - endda så meget at jeg benyttede de såkaldte social media for at vise min beslutning.....<br /><br />Faktisk har jeg lidt udfordringer med Linkedin fordi jeg simpelthen ikke kan få hægtet mine forskellige profiler sammen - så jeg opdaterede dem lidt forskelligt og fandt hurtigt ud af hvilken der var den aktive. Lykønskniner kom og jeg fik lukket al adgang til min nuværende arbejdsplads med begrundelsen at nu havde jeg jo andet arbejde (smil)... okay det var så en misforståelse og jeg hylder den elektroniske verden for at være blevet "koomunikationen" - <br /><br />Hvem sagde robot - hmmm men man kan næsten føle hvordan det er. Tænd og sluk. Enten er man en del af fællesskabet eller også er man ude. Retfærdighedsvis skal siges at jeg ikke kan forlange noget men et eller andet sted forventer jeg stadig Menneske-til-menneske behandling, hvilket jo nok blot er en forældet og lyserød tanke :-)<br /><br />Med andre ord - fra mandag kan jeg træffes på min private email - skriv gerne til mig på miranette efterfulgt af @gmail.com.Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-83625549354279698032010-04-05T23:00:00.000-07:002010-04-05T23:00:05.461-07:00Påske og højtider.<br /><br />En skøn påskeferie er netop ved at være slut - og jeg kan simpelthen ikke lade være med at tænke på de traditioner der følger ved mange højtider og den ændring der er sket over tid - og som IT ikke engang kan fikse (endnu).<br /><br />Nemlig det kommercielle i det hele....<br /><br />Påskeæg og påskepynt har været i butikkerne længe - faktisk en hel måned og ved en fejl købte jeg faktisk påskeæg alt for tidligt da jeg ikke lige var helt up-to-date med dato og påsketid.<br /><br />Æggene blev naturligvis spist - som mit lille "motiv" på badeværelset siger : " der er ingen problemer Chokolade ikke kan løse"..... men det stillede mig så i det nye dilemma at jeg jo måtte afsted igen da det endelig blev påske for at købe påskeæg til børn, niece og "bonus-nevø" - for det er jo en tradition at børnene får påskeæg PåskeSøndag morgen.<br /><br />Tiden smuttede og det blev lørdag (dagen før Påskedag) - og jeg må tilstå at jeg blev fanget af det kommercielle opbud omend jeg intet forstår - for hylderne var skam ryddet for påskeæg og påskepyntet var ved at blive puttet i kasser - jeg mener - kl. var kun 12 og butikkerne havde længe åbnet. De eneste påskeæg jeg kunne finde/opdrive var de meget "voksen-agtige" med marcipan og alt muligt indeni ---<br /><br />Måske kan man bare ikke vente længere til sidste øjeblik og nyde traditionerne i fulde drag.<br />Om hjørnet står sandalerne og sommertøjet også klar og er man ikke hurtig nok er alt udsolgt selv inden vi når det der ligner forår fuldstændigt.<br /><br />Det er som om vi skal være foran hele tiden. Og hermed et forslag til en mobil applikation hvis den da ikke allerede findes.... En reminder om hvornår sidste udkald er for at købe ting man har anmodet om feedback på. Hvor ville jeg have sparet mange timer i lørdags hvis jeg havde den applikation.Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-77984230142604237072010-03-29T14:54:00.000-07:002010-03-30T04:04:53.321-07:00Innovation - og EU<br /><br />Efter en 3 dages tur til Bruxelles, hvor innovation var i fokus kan man næsten miste pusten og på en og samme tid være både beundrende og forundrende over parlementets "indflydelse" på arbejdslivet.<br /><br />SME-Union (Small Medium Entrepreneur) har faktisk en dansk repræsentant som formand, nemlig Bent Bendtsen. Jeg tager hatten af for ham - han gør det godt. Klare udmeldinger og meget konkrete tiltag. Det er logisk men ikke nødvendigvis en selvfølge at mange mindre virksomheder tilsammen har større indflydelse på innovation og vækst end få store - men det er netop dette SME unionen har fat i og forsøger at skabe bedre betingelser for i EU.<br />Om regler og retningslinier så altid er af det bedste er svært at gennemskue - det kan virke modsætningsfyldt at generalisere innovation og kreativitet.:-)<br /><br />Ironisk er det også at vækst ofte bliver sat lig opkøb/fusion og dermed har vi igen mastodonter og massefyringer.<br /><br />Det er dog en udsøgt glæde at tilhøre minoriteten og føle sig som en vigtig brik i EU. Nu skal vi blot tage os noget sammen før kina eller/og USA overtager store dele af vores forretninger.Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-21633183665437621122010-03-10T08:55:00.000-08:002010-03-15T01:43:48.212-07:00Kvinder og Teknologi<br /><br />Mødte en kvinde på dametoilettet - altså det gør man jo som regel - som var teknisk IT nørd i den gode alder. Tilfældigt kom vi til at snakke og det viste sig hun søgte nyt arbejde, da det gl. måtte fyre en masse og dermed røg hun med ud.<br /><br />Vi fik os faktisk en snak om at man jo gerne vil have kvinder ind i teknologi og det fik mig til at tænke over alle de "women in technology" sessioner jeg har deltaget i både aktivt og passivt.<br /><br /><br />Med fare for at få kvinderne på nakken så rejser det blot et spørgsmål hos mig -- hvorfor gøre så megen ud af at fortælle at det er specielt med kvinder i faget og dermed faktisk netop synliggøre at man synes det er vældigt specielt, hvis man egentlig mener det er et naturlig fag for begge køn?<br /><br /><br />I samme åndedrag kunne man jo fejrer kvindernes kampdag i sidste uge og ja sikken en sejr og der er kommet meget godt ud af det - derom skal der ikke herske tvivl - men igen det er som om der skal tages hensyn til kvinderne altid. Hvorfor er det en kamp om mand/kvinde og ikke "bare" som menneske generelt?<br /><br />Store ord en mandag morgen -- smil.<br />mvh<br />Anette Quinde NørgaardNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-39067979586811787372010-03-07T13:17:00.000-08:002010-03-07T13:30:41.605-08:00Netværk 2.....tilgiv...<br /><br />Det er "sgu" lidt indviklet når venner bliver forretning, kolleger fortrolige venner, ægtemand kollega, tidligere kolleger konkurrenter osv osv...det med ægtemanden står for egen regning og må kendetegnes som værende ikke-så-normalt (hø hø).<br /><br />OG ja - det er med til at komplicere tilværelsen men omvendt er det også utroligt givende når det fungerer. Det eneste man skal huske er at tilgive og det lynhurtigt hvis man vil bevare sine nye netværk.<br />At bære nag og være sur over givne uhensigtsmæssige handlinger fra ens venner, kolleger eller tidligere ægtefælde(r) medbringer intet godt.<br />Det er så nemt at skrive og nogle gange rigtigt svært at udføre - men det hjælper rigtigt meget hvis man tænker: Måske ender vi en dag som kolleger igen eller måske skal vi samarbejde om noget stort... og her falder eksmand/kone jo lige ind med det samme hvis man altså har fælles børn.<br /><br />Jeg tænker især på alle dem der bliver fyret, rager uklar med "chefen" eller på anden vis føler sig presset ud af et job -<br /><br />Så ja "it's complicated" men tilgiv, tilgiv og tilgiv....og bevar den gode forbindelse.Nørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-4428687979875566656.post-75445872506732564142010-03-06T13:59:00.000-08:002010-03-06T14:16:13.958-08:00Mit første blogindlæg - OM at Netværke.<br />Fordi en ny æra begynder - et nyt liv.<br />Hvad det ender med vides ikke, men jeg er sikker på at det bliver spændende.<br /><br />En klog mand sagde engang til mig at hvis man tror på noget stærkt nok, så sker det.<br />Sjovt nok er det fra min egen 4-årige søn, man skal høste de største og bedste råd: "Bare arbejd i min børnehave, så får du helt sikkert et sjovt arbejde - de voksne er der ikke så længe" - tja i hans verden var det ensbetydende med at de fik et godt arbejde.<br /><br />Utrolig mange er af den ene eller anden grund uden arbejde og det er en svær tid for mange. Uendelige rækker af ansøgninger søges, CV'er finpudses og det ene afslag efter det andet havner i hovedet på dem. Det er simpelthen forfærdeligt at se hvordan mange bliver mere og mere grå i holdning og ansigtsfarve.<br />Hvorfor pokker er det så umuligt? - tja svaret er egentlig enkelt nok: Man bliver én blandt mange.<br /><br />Selv har jeg endnu ikke færdiggjort mit CV og render til den ene samtale efter den anden - fordi jeg bruger netværk. Kald mig networker (det er vældig buzzword agtigt) - og hvis man er det oprigtigt og ikke er bange for at give uden at forvente noget tilbage, er det så givende, når man mindst venter det.<br /><br />Jeg takker hele mit netværk dybtfølt - uden det tror jeg min beslutning om at forlade Miracle ville have sendt mig i det sorteste hul - men det får jeg ikke lov til, takket være alle de mennesker jeg enten kender selv eller som sender mig videre til deres netværk. Det er en fantastisk mekanisme og jeg er stolt af at få den ære at være en brik midt i den.<br /><br />Arbejdsløse bør hjælpes med at netværke og ikke at skrive CV'er og ansøgninger. Kontakt mig gerne -<br /><br />Fortsættelse følger....Netværket kalder.<br />KH/ AnetteNørgaardhttp://www.blogger.com/profile/15210680669738613092noreply@blogger.com2