lørdag den 11. august 2012

Singlemor, sommerferie, karrierer

Sommerferien er for mit vedkommende fastlagt på forhånd og det gælder stort set alle feriedage efterhånden (=lukkedage i institutioner). Dejlig nemt :-) Som fraskilt hvor børnene gerne tilbringer sommerferie hos begge parter er det ligesom nødtvunget til at være nogenlunde fastlagt hvilke uger der er de udvalgte til ferier. Det gør til gengæld også at det er umådeligt svært at ændre, for "sommerhuset" skal jo bookes i god tid og at have børnene ubetinget i 3 uger er et privilegium som skal værnes om. Forhåbenlig uden at lyde gammelklog (ihvertfald ikke det første)...så skal vi jo være i nuet og være glad for de timer vi har med vores børn. Ferier er skønne og nødvendige men jeg tror faktisk det er første gang i år hvor jeg slappede totalt af (næsten). Hvor jeg ikke hang over mail og fandt det nødvendigt at svare og det leder mig hen til titlen på denne blog: Kan man have et karriere job samtidig med at man er mor på fuld tid og værdsætter tiden med børnene. Samtlige holdninger og skriv siger jo at der skal flere kvinder ind i lederstillinger og bestyrelser, det mange definerer som karriere stillinger. Jeg er slet ikke i tvivl om kompetencer. Selvfølgelig har kvinderne det, der skal til, men jeg tror helt klart, at det har en afgørende rolle hvormeget man er i stand til at overbevise sig selv om er okay at være væk fra sine børn og mand/kæreste om det er inde i billedet. Hvor meget samvittigheden, hvis man er gået for meget på kompromis, tærer på én. Jeg kan kun sige at jeg endnu ikke er stødt ind i et arbejde hverken selv eller hos andre, hvor det ikke er en konflikt. Selv sommerferien kan virke stressende. Husk at holde fri - ja tak - og kom tilbage til et workload der er større end stor og en to-do-liste, som vil kræve flere ekstratimer end normalt. Jo ferier er godt - hvis man til stadighed husker hvad der er vigtigt. Vi vil jo gerne det hele, men det kan vi ikke. Vi er nødt til at sige nej til noget. Er det arbejdsrelateret har man mange steder på forhånd afskåret sig muligheden for at stige i graderne og er det på hjemmefronten, skal man virkelig have en stærk psyke for ikke at få så dårlig samvittighed at det også går udover hjemmelivet og stress og andet kommer ind i billedet. Jeg ved også at med holdning kommer man langt. Jeg klager bestemt ikke over arbejdet og er nået dertil hvor jeg godt kan skelne mellem værdier, men det giver stadig stof til eftertanke - om vi reelt tager fat i rodens kerne når vi taler karriere/kvinder/familier. Glæder mig til nye udfordringer her efter en dejlig sommer. Med venlig hilsen Anette