Et kapitel lukkes. Du er sagt op eller har selv sagt op pga rigtig dårlig karma i dit job, dit liv og karriere.
Ihvertfald er det sagt på en pæn måde at du i virkeligheden blev valgt fra eller selv valgte at komme videre....
Reaktionen kan være lettelse men også total tristhed og tomhed. Jeg har haft mange skønne kolleger, som besad de bedste skills og de dejligste personligheder, men som af mange andre årsager valgte nye græsgange. Her er det så nemt at ønske tillykke. Det er eget valg.
Desværre er der også en del, der ligesom får sparket - ikke af årsager der ligefrem er totalt synlige, men af og til sammensættes en værdi på en måde der ikke altid er umidelbar og slet ikke logisk.
For udenforståender er det svært at sætte sig ind. Hvad gik galt. Var der ikke kemi, kompetence mangel, nedskæring eller andre årsager der nødvendiggør en sådan handling. Jeg har lært at jeg ikke skal dømme hverken personen eller virksomheden udfra denne handling.
I de situationer er det rigtigt svært at sige farvel medmindre man mærker en lettelse hos eks-kollegaen. Er det personer man kun kender udefra set kan det være endnu sværere at forstå og er det en selv er det da lige til rendestenen.
Jeg har prøvet alle tre situationer og måske er jeg blot en af de der små amøber der bare vil overleve no matter what og jo jo jeg har virkelig ultra meget sympati for mine medmennesker, græder ligeså meget som dem, når de havner i en ulykkelig situation, men på et tidspunkt må jeg stoppe og sige nu må du videre.
Da jeg selv valgte at gå fra mit elskede firma i tidernes morgen var jeg bund ulykkelig. Jeg vidste at det kunne gå begge veje 50/50 - rendestenen eller succes. Jeg valgte det sidste .. for jeg fortjente det (syntes jeg havde givet afkald på nok) og med den indstilling var jeg parat til at erobre verden. Jeg følte at det var en gave at jeg skulle videre og jeg så tilbage på min tid med stolthed. Tænk at jeg havde udrettet så meget, fået så meget erfaring, lært så mange fantastiske mennesker at kende, så mange muligheder....jamen det var sgu svært at være trist og som bekendt så går tingene nemmere, når man er glad.
Nu er jeg øjenvidne til mange andre situationer, hvor stærke personer er blevet bedt om at finde nye græsgange og jeg finder det næsten træls - sådan på godt jysk hvis der skal gå for lang tid før personerne kommer videre med deres liv og bliver ved med at dyrke det gamle som en fjende. Det er utrolig synd og spild af energi.
Hvordan kommer man videre.....svaret er egentlig ligetil. Vær stolt af det du har udrettet. Brug det i din reference i dit eget hoved og eksternt. Altid er man blevet nogle erfaringer rigere. Altid har man haft nogle gode oplevelser som har beriget livet og måske kompetencerne. Altid har man stiftet nye bekendtskaber og nogle vil bevares hvis man da ønsker det.
Drop "Find fem Fejl" metoden......det er kun hamreslag i dit eget hoved. Alt det der var dårligt fortæller jo bare at du var så dum, at du ikke kunne ændre tingene, havde magten til det eller at du fandt dig i det eller at du slet ikke opdagede det før bagefter og øhhh hvad var det så der var dårligt.....
Drop bitterheden....Du har haft et fantastisk job og gode kolleger. Værdsæt dem og tal pænt om arbejdspladsen....dine søde, gode, kloge eks kolleger fortjener det.
De har været med til at forme dig til den du er. Givet dig de ekstra erfaringer på godt og ondt. Nye muligheder viser sig.
Mvh
Anette Nørgaard
