tirsdag den 21. september 2010

Jantelov - neeej vel

Kære alle

Tingene sker hurtigt og med en spændende udvikling. Bedst som man tror, at nu flyder tingene i en retning, skifter strømmen.
Kan man tillade sig at kaste sig ud i mange ting på én gang og tro på det hele, kan det virkelig lade sig gøre at skabe sig en karriere med en vis portion usikkerhed i kølvandet, eller skal man vælge den sikre vej.
En ting er sikkert - jeg har altid troet på det jeg har kastet mig ud i, og blot den energi, der følger med, får det som regel til at lykkes... men i dagens Danmark er vi bare ikke gearet til succes - sådan for alvor. Ihvertfald ikke på den korte bane.
Jo når der er enkelte, der lykkes totalt og bliver "noget" - kendt, rig eller berømt af en eller anden grund, så står man i kø for at få lidt berømthed-opmærksomhed - mens alle de skønne mennesker, der har klaret sig virkelig godt, udrettet noget og som har nogle budskaber der er værd at lytte til og bringe frem i offentlighedens lys sjældent får mange positive bemærkninger, hvis de tør sige "ja jeg gjorde det - jeg er god". Uha uha - nej - det gør man ikke.
Som nordjyde skal jeg ikke glemme at det sørme ikke var let at få sådanne ord udover læberne. Det sidder da også et eller andet sted inden i mig stadigvæk. Det kan være svært i situationer, hvor man faktisk skal "sælge", det man kan.

Et godt råd til alle, der render ind i det, er at finde den gyldne balance. Skarp og ligefrem i det man er god til i rette sammenhæng uden at virke pralende. Og ikke være bange for at bruge ordene: "Jeg er god til...".

Min datter kom hjem idag og spurgte om det var blæret at sige, at hun var god til at klatre for det havde hun fået at vide... tænk hvor tidligt dette begynder. Mens børnene er helt små, får de tudet ørene fulde af "hvor er du dygtig" m.m. og pludselig er det blær og pral.
Som voksen får man det ikke at vide så direkte men fejler man er der rigtig mange kommentarer a la "hvad sagde jeg" - "nå det tænkte jeg nok du ikke kunne klare".

Jeg aner virkelig ikke, hvad det er vi som mennesker vil opnå.

En "fejl" kan være en oplevelse - en masse ny inspiration og en process man absolut ikke kunne være kommet videre uden.

Fyringer, fejlslagne projekter, sure chefer, "spildte" dage og alt muligt der af flere kan betegnes som fiaskoer må ikke være det der driver vores kommunikation. Vi er da klogere og vi har da lært af tiderne -- ikk?

onsdag den 1. september 2010

Tiden er en værdifuld ressource

Kære alle
Hvis jeg kunne magi ville jeg opfinde så mange ting, der gjorde det muligt for mig - dels at tømme hjernen for idéer hurtigere end dette "langsomme" tasteri (selvom det er hurtigt nok) - og jeg ville opfinde en metode til transport, så jeg ikke skal hænge i kø nogen steder i bil, tog eller bus og jeg ville opfinde alle mulige måder hvorpå jeg kunne spare tid på "dumme ting".

Nå jeg er ikke magiker og jeg kan se "gribbe" sidde og tænke - nææ hun kan ikke klare det, en dag knækker det sammen - og alt muligt "jantelovs-agtigt".

I DK er det faktisk heller ikke nemt at være karriere kvinde, have 3 børn (+ bonusbørn)incl fritidsinteresser (som kræver nærvær ofte) , være alenemor og ikke have nogen form for hjælp i huset... Brok? NEJ absolut ikke. Rengøring er den bedste terapi med høj musik og ingen adgang til tasterne. Børnetransport er en suveræn mulighed for at få noget særlig tid med børnene. Man får talt intenst sammen og at være alene har jo de fordele at man bestemmer suverænt selv (smil)....
Karrierkvinde eller blot det at have et job der ikke lige ligner et komunalt ansættelsesforhold med de mødetider der nu engang er - Ja det er en kæmpeudfordring.

Hvis nogen kan fortælle mig hvordan man kan beslutte lukketid i børnehaver til tidlig fredag eftermiddag for ikke at tale om lukkedage, der giver tvungen ferie til mig også - udfra en betragtning at man sparer samfundet penge, så må de meget gerne. Jo man sparer måske KASSEN BØRNEHAVE udgifter nogle penge - men jeg som arbejdende kvinde har et problem. Jeg skal enten arbejde meget tæt på institutionen eller gå meget tidligt fra arbejdet hvilket medfører mindre arbejdsindsats fra min side= mindre indtjening= færre penge til staten.......

Blot et kort eksempel - der er mange andre. Det er som om vi i Danmark ønsker at skabe gode arbejdsvilkår for kvinderne (også) men samtidig sørger for at det ikke rigtigt er muligt, når der er børn indblandet og da slet ikke hvis man er alenemor.

Er det ikke tid til lidt forandring og nytænkning?
Mvh
Anette