Innovation - og EU

Efter en 3 dages tur til Bruxelles, hvor innovation var i fokus kan man næsten miste pusten og på en og samme tid være både beundrende og forundrende over parlementets "indflydelse" på arbejdslivet.

SME-Union (Small Medium Entrepreneur) har faktisk en dansk repræsentant som formand, nemlig Bent Bendtsen. Jeg tager hatten af for ham - han gør det godt. Klare udmeldinger og meget konkrete tiltag. Det er logisk men ikke nødvendigvis en selvfølge at mange mindre virksomheder tilsammen har større indflydelse på innovation og vækst end få store - men det er netop dette SME unionen har fat i og forsøger at skabe bedre betingelser for i EU.
Om regler og retningslinier så altid er af det bedste er svært at gennemskue - det kan virke modsætningsfyldt at generalisere innovation og kreativitet.:-)

Ironisk er det også at vækst ofte bliver sat lig opkøb/fusion og dermed har vi igen mastodonter og massefyringer.

Det er dog en udsøgt glæde at tilhøre minoriteten og føle sig som en vigtig brik i EU. Nu skal vi blot tage os noget sammen før kina eller/og USA overtager store dele af vores forretninger.

Kvinder og Teknologi

Mødte en kvinde på dametoilettet - altså det gør man jo som regel - som var teknisk IT nørd i den gode alder. Tilfældigt kom vi til at snakke og det viste sig hun søgte nyt arbejde, da det gl. måtte fyre en masse og dermed røg hun med ud.

Vi fik os faktisk en snak om at man jo gerne vil have kvinder ind i teknologi og det fik mig til at tænke over alle de "women in technology" sessioner jeg har deltaget i både aktivt og passivt.


Med fare for at få kvinderne på nakken så rejser det blot et spørgsmål hos mig -- hvorfor gøre så megen ud af at fortælle at det er specielt med kvinder i faget og dermed faktisk netop synliggøre at man synes det er vældigt specielt, hvis man egentlig mener det er et naturlig fag for begge køn?


I samme åndedrag kunne man jo fejrer kvindernes kampdag i sidste uge og ja sikken en sejr og der er kommet meget godt ud af det - derom skal der ikke herske tvivl - men igen det er som om der skal tages hensyn til kvinderne altid. Hvorfor er det en kamp om mand/kvinde og ikke "bare" som menneske generelt?

Store ord en mandag morgen -- smil.
mvh
Anette Quinde Nørgaard

Netværk 2.....tilgiv...

Det er "sgu" lidt indviklet når venner bliver forretning, kolleger fortrolige venner, ægtemand kollega, tidligere kolleger konkurrenter osv osv...det med ægtemanden står for egen regning og må kendetegnes som værende ikke-så-normalt (hø hø).

OG ja - det er med til at komplicere tilværelsen men omvendt er det også utroligt givende når det fungerer. Det eneste man skal huske er at tilgive og det lynhurtigt hvis man vil bevare sine nye netværk.
At bære nag og være sur over givne uhensigtsmæssige handlinger fra ens venner, kolleger eller tidligere ægtefælde(r) medbringer intet godt.
Det er så nemt at skrive og nogle gange rigtigt svært at udføre - men det hjælper rigtigt meget hvis man tænker: Måske ender vi en dag som kolleger igen eller måske skal vi samarbejde om noget stort... og her falder eksmand/kone jo lige ind med det samme hvis man altså har fælles børn.

Jeg tænker især på alle dem der bliver fyret, rager uklar med "chefen" eller på anden vis føler sig presset ud af et job -

Så ja "it's complicated" men tilgiv, tilgiv og tilgiv....og bevar den gode forbindelse.

Mit første blogindlæg - OM at Netværke.
Fordi en ny æra begynder - et nyt liv.
Hvad det ender med vides ikke, men jeg er sikker på at det bliver spændende.

En klog mand sagde engang til mig at hvis man tror på noget stærkt nok, så sker det.
Sjovt nok er det fra min egen 4-årige søn, man skal høste de største og bedste råd: "Bare arbejd i min børnehave, så får du helt sikkert et sjovt arbejde - de voksne er der ikke så længe" - tja i hans verden var det ensbetydende med at de fik et godt arbejde.

Utrolig mange er af den ene eller anden grund uden arbejde og det er en svær tid for mange. Uendelige rækker af ansøgninger søges, CV'er finpudses og det ene afslag efter det andet havner i hovedet på dem. Det er simpelthen forfærdeligt at se hvordan mange bliver mere og mere grå i holdning og ansigtsfarve.
Hvorfor pokker er det så umuligt? - tja svaret er egentlig enkelt nok: Man bliver én blandt mange.

Selv har jeg endnu ikke færdiggjort mit CV og render til den ene samtale efter den anden - fordi jeg bruger netværk. Kald mig networker (det er vældig buzzword agtigt) - og hvis man er det oprigtigt og ikke er bange for at give uden at forvente noget tilbage, er det så givende, når man mindst venter det.

Jeg takker hele mit netværk dybtfølt - uden det tror jeg min beslutning om at forlade Miracle ville have sendt mig i det sorteste hul - men det får jeg ikke lov til, takket være alle de mennesker jeg enten kender selv eller som sender mig videre til deres netværk. Det er en fantastisk mekanisme og jeg er stolt af at få den ære at være en brik midt i den.

Arbejdsløse bør hjælpes med at netværke og ikke at skrive CV'er og ansøgninger. Kontakt mig gerne -

Fortsættelse følger....Netværket kalder.
KH/ Anette