Jeg forguder de kodefyre og ganske få kvinder der er ligeså nørdet og interesseret i at kaste sig ud i ligegyldig kode og vupti pludselig har udviklet noget helt fantastisk. Et spændende tool, en sjov applikation eller bare et super nyttigt lille fiks..
Sådan en lille kodedims gad jeg godt at jeg lige kunne fatte interesse for at kaste mig ud i og jeg har endda et masse idéer til hvad der skal udvikles af mere eller mindre nyttige ting.... men sumasummarum er at den hjerne er jeg ikke født med..
Og det er vel ingen hemmelighed at det er de færreste kvinder (undskyld til undtagelserne).
Det har intet med intelligens, evner eller andet målbart. Det er blot sådan, vi er "bygget". Se på børnene - vi har endda mulighed for at studere dem tidligere end nogensinde i relation til IT.
Min datter og søn sidder lige meget ved skærmen, men det er totalt forskellige interesser, de har ved skærmen. Sønnen surfer rundt vilkårligt, finder interessante ting og taster pludselig løs på en kodestump. Datteren er enten online i social regi eller hun leder efter bestemte ting på nettet - målrettet.
Jeg tør godt generaliserer her. Det er hverken nyt eller raketvidenskab, men åbenbart fortsætter vi med at vi skal have udlignet forskellen i jobsene - og ja det skal vi men efter min mening begår vi en fejl hvis vi fastholder at der skal være balance mellem kønene til samme type jobs hvor man forventer enten en mandlig adfærd eller en kvindelig afhængig af om jobbet er typisk mandepræget eller kvindepræget.
Forskellene gør os stærke sammen og det er det vi skal udnytte. Studierne skal også tilpasses - "Technical briefings for kvinder".